Pædagogisk lærerplaner

VÆRDIGRUNDLAG    |    PÆDAGOGISK LÆRERPLANER    |    POLITIKKER    |    PRAKTISKE OPLYSNINGER    |    BESTYRELSE    |     PERSONALE


Pædagogisk lærerplaner 2017/2018 [ download ]

Bandholm Børnehus 2017/2018

Bandholm Børnehus er en lille daginstitution med en børnehavegruppe og en vuggestuegruppe.

Vi tilbyder et overskueligt, nærværende og trygt miljø. Børnehavegruppen og vuggestuegruppen har egne afdelinger, med gode udfoldelsesmuligheder og grupperne har mulighed for at være sammen i det omfang de kan magte det.

De pædagogiske læreplaner beskriver hvordan vi arbejder med de 6 læreplanstemaer, indledningen giver en præsentation af vores værdier, som det pædagogiske arbejde bygger på, samt et indblik i de tanker, holdninger og faglige vurderinger, der ligger til grund for vores mål og metode med læreplanstemaerne. Indledningen indeholder ligeledes vores læringssyn, beskrivelse af børn med særlige behov samt mål for vores temaer; Økologi/bæredygtighed og IT.

Værdier.

Nærvær;

  • være i nuet, tage sig tid, at være 100% tilstede
  • se barnets hensigter/deres handlinger
  • følge børnenes spor
  • lytte til børnene/være i børnehøjde
  • forholde sig til børnenes fortællinger.

Tryghed;

  • omsorg
  • modtagelse af nye børn og forældre
  • forudsigelighed

Tillid;

  • kunne stole på os
  • ærlighed i samarbejdet med kollegaer, forældre og børn
  • ris og ros

Anerkendelse;

  • forskellighed
  • respekterer alle
  • lytter og ser børn/forældre/kollegaer
  • alle gør deres bedste ud fra de forudsætninger de har
  • brug hinandens kompetencer og styrker

Glæde;

  • alle mødes med smil
  • latter
  • humor
  • er glad for det vi laver
  • skabe glæde i forhold til børn
  • være åbne for børn/forældre/kollegaer, nye ideer, ris og ros.
  • Fjolle og pjatte

Faglighed;

  • Synliggøre og forklarer hvorfor vi gør det, vi gør
  • Sætte ord på vores handlinger
  • Dokumentation til egen evaluering og til orientering til forældre
  • Dele artikler/fagblade m.m.

Læringssyn:

Børn lærer når:

– de har fingrene i tingene

– de har mulighed for at prøve og eksperimentere.

– når de får en forklaring der matcher deres alder eller udviklingsniveau.

– når det er tilladt at være nysgerrig og spørgende.

– tingene gentages.

– de genkender.

– de har gode rollemodeller.

– når de deler oplevelser.

– når de mærker følelser.

Vores værdier og læringssyn er implementeret i læreplanerne, og vi arbejder med årshjul.

Det betyder at de aktiviteter der fremgår af vores årshjul, vil tage udgangspunkt i og være med fokus på et af de 6 læreplanstemaer, vores værdier og læringssyn.

Læreplanerne er et dynamisk arbejdsredskab hvor der altid vil komme nye og spændende udfordringer til.

 Inklusion og børn med særlige behov.

I en institution på vores størrelse er der kun få voksne og børn at forholde sig til.

Det er vores overbevisning, at dette giver en hverdag, der er tryg og overskuelig, også for børn med specielle behov. Samtidig gør det overskuelige miljø, at personalet i høj grad har mulighed for at have fokus på børn med særlige behov og kan skabe gode betingelser for inklusion.

Vi arbejder bevidst ud fra, at inklusion er fællesskab og at alle børn, også børn med særlige behov, skal være en del af fællesskabet.

Barnet er aktør og handler ud fra bestemte situationer, som derved skaber barnets adfærd.

Du er okay, jeg er okay og det er okay at vi er forskellige.

Den måde vi arbejder på er bl.a.:

  • Anerkendende tilgang til børn og forældre.
  • Sætter fokus på det enkelte barn og relationerne til fællesskabet.
  • Når vi observerer at et barn ikke er en del af legen/aktiviteten/fællesskabet ændre vi vores handlemåder.
  • Støtter børnene til at være deltagere i fællesskabet og derved giver barnet mulighed for personlig udfoldelse.
  • Tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger/ kompetencer, vi møder barnet der hvor barnet er.
  • Laver aktiviteter på forskellige niveauer, her gør vi os følgende overvejelser: børnenes kompetencer, alder, gruppesammensætning, fysiske rum og formål med aktiviteten.
  • Sætter aktiviteter i gang, der er målrettet et enkelt barn, for en større gruppe, ud fra den overbevisning at det er med til at øge fællesskabsfølelsen, at alle kan få profiterer af aktiviteten og at børnene kan spejle sig i hinanden.
  • Opfordrer børnene til at hjælpe hinanden.
  • De voksne går forrest som gode rollemodeller.
  • De voksne støtter børnene i at sætte ord på følelser, handlemåder og oplevelser.
  • Opfordrer til legeaftaler udenfor institutionen.
  • Informerer og inddrager forældrene i det pædagogiske arbejde vedr. børn med særlige behov.
  • Der hvor vi vurdere at vores kompetencer ikke gør det alene eller vi har brug for supervision, gør vi brug af tilbuddet om åbenrådgivning og vi tager kontakt til eksterne samarbejdspartnere.

Tanker, holdninger og faglige vurderinger:

Barnets alsidige personlige udvikling.

Når vi taler om barnets alsidige, personlige udvikling, tillægger vi relationer stor betydning, både barn/barn og barn/voksen.

Vi har i denne forbindelse talt meget om de 3 p’er: professionel, personlig og privat. Vi er bevidste om, at vi som pædagoger professionelt bruger vores person som arbejdsredskab, at vi er klar over at vi ikke kan/skal udelukke vores personlighed fra vores faglighed, kun vores private. I dette autentiske møde ligger barnets mulighed for at udvikle en positiv selvopfattelse, for at være i kontakt med egne følelser og forstå eller accepter andres.

Vi tilstræber at være troværdige, nærværende og anerkendende overfor det enkelte barn og også overfor hele familien. Ved at være troværdige, nærærende og anerkendende, oplever barnet at han/hun er okay, hvem de er, hvad de kan lide og er gode til. Børnene udvikler deres selvværd og selvtillid, således at de får mod på at lære nyt og udforske det ukendte.

 

Barnets sociale kompetencer.

At være socialt kompetent er en forudsætning for den personlige udvikling, og omvendt.

At magte livet, hænger ofte sammen med at magte at etablere, indgå i og fastholde forpligtende relationer.

Bortset fra tryghed og samvær i familien, er det oftest barnets største ønske at have gode venner.

– Er vi altid perfekte rollemodeller? Gør vi altid det, vi siger vi gør?  Nej, sikkert ikke. Men det ligger os meget på sinde, at gøre det så godt som muligt.

Vi arbejder med Fri for mobberi, et pædagogisk redskab til at skabe fokus på sociale væremåder, spilleregler og relationer.

Vi er bevidste om at gå ved siden af, foran og bagved barnet, alt efter hvilke behov det enkelte barn har i relationerne til andre.

 

Barnets sproglige udvikling.

Hvad forstår vi ved sprog, og hvilken betydning har sproglige kompetencer for barnet i børnehuset og senere i livet?

Der er sprogets form; at kunne udtale korrekt og forståeligt. Grammatikken, bøjningerne, nutid og datid ……..

Der er sprogets funktion; dét, at have et sprog, forståelsen for, hvordan det fungerer, hvad man bruger det til. Selve sprogforståelsen, ”det indre sprog”, er til stede før talens brug.

Og så er der sprogets indhold. Det er afhængigt af barnets situation. Hvad barnet ved, begriber, føler, er optaget af, bliver påvirket af, familiesituation, hvilke muligheder har det for at få oplevelser m.m.

Det har stor betydning for barnets udvikling, at det er i stand til at kommunikere, at det kan bruge sproget aktivt, og at det forstår de ord, der bruges. Kniber det så med udtalen, tages mimik og kropssprog i brug.

Sproglige kompetencer hænger uløseligt sammen med de andre kompetencer.

At magte et nuanceret og forståeligt talesprog er en forudsætning for at kunne give udtryk for egne følelser og tanker og for at forstå andres. Og en forudsætning for at kunne møde andre i et gensidigt socialt fællesskab.

I vores samfund er det vigtigt at kunne kommunikere, at forklare sig og udtrykke sig, at tilegne sig viden. Det skriftlige og det talte sprog er grundlag for rigtig megen læring.

Børn der hører mange ord, lærer mange ord.

Børn, der bliver lyttet til, vil føle tillid, og får lyst og mod til at afprøve sin sproglige kunnen.

Børn, der oplever og erfarer, vil lære flere ord og begreber, og de vil sanse og forstå ordenes betydning. Dagligdagen i børnehuset er fuld af sprog og fuld af muligheder for at afprøve og lære ord.

Det er et miljø med samtalen i centrum, med ord der forklarer og beskriver, igangsætter og ledsager handling, beskriver følelser, understøtter relationer og giver en fornemmelse af glæde, nærhed og intimitet, ord der udtrykker, hvem vi er.

Vi holder samling, her har barnet mulighed for at udtrykke sig, og blive forstået, fortælle om egne oplevelser og lytte til andres; deler lidt af sig selv med de andre via ord. Desuden synger vi.

Vi taler om alt, hvad der rører sig, og her orienteres børnene, hvis der er noget vi skal eller noget, de skal huske. De mange fælles oplevelser genfortælles, og begreber forstås.

Vi synger spontant og vi synger planlagt ved samling. Mange børn har lettere ved at åbne sig og udtrykke sig, hvis der er musik, rytme og bevægelse til. Også vrøvlevers og rim og remser er sjovt, når man begynder at forstå ordenes betydning.

Sammen med en voksen har børnene på skift ansvaret for borddækning.

Her øves via sproget tal, begreber, hukommelse; hvor mange er vi, hvor mange krus skal vi bruge, hvor sidder børnene, hvis er den røde madkasse m.m.

Ved frokost – og eftermiddagsbordet øver vi ”bordskik”; vi beder den der sidder nærmest, om det vi skal bruge i stedet for at råbe eller række ind over bordet, taler stille sammen, så måltidet bliver en rar og hyggelig tid.

Vi bestræber os på, at børnene i løbet af dagen finder ro/hvile. Det foregår ved at vi enten hører musik, får læst historie eller bare nyder roen.

Udover at det er vigtigt at få en rolig stund i løbet af dagen, er det en intens oplevelse at være fælles om. Børnene introduceres for ny musik, for nye ord og begreber, og de inddrages ved at spørge og ved selv at svare på børnenes spørgsmål, ”hvad tror I så der skete”, ”har I prøvet det?” ”hvad betyder det ord?”

Glæden ved oplevelsen motiverer til selv at ønske at komme ind i bogstavernes og ordenes univers.

At læse billedbøger, giver også mulighed for mange samtaler og megen begrebsafklaring. Samtidig er det en måde, hvorpå vi kan observere, hvor henne barnet er i sin udvikling.

Vores ordning med biblioteket er en stor hjælp til læseglæden.

Vi udarbejder sprogvurderinger på alle børn i alderen 2.10 til 3.4, og Tras på de børn, hvor vi vurderer at der er behov.

  • Puster med munden/næsen, sugerør, ruller fra køkkenruller.
  • Række tunge, knibe læber sammen, sige lyde.
  • Bøger/læser
  • IPad
  • Sange
  • Motorik/sprog
  • Samtale på børnenes præmisser og gerne med små udfordringer.
  • Snakke med de store børn om, det at være ny og ikke kunne snakke endnu. Hvordan læser vi deres signaler og hvad tror vi de gerne vil og hvorfor.

 

Krop og bevægelse.

Børn er i konstant bevægelse, og en stor del af deres læring sker via kroppen.

Via kroppen kommer også erkendelsen af ”hvem er jeg”; køn, alder, kræfter, størrelse – – – –

Børn er i bevægelse for bevægelsens skyld, for nydelsen af at kunne udfordre og mestre krop og bevægelse, oftest i fællesskabet med andre børn.

At være til stede i verden er at være til stede med vores krop. Vi oplever, erfarer og lærer via vores sanser. Vi ser, hører og lugter, mærker smerte og velbehag, kulde og varme, vådt og tørt, balance, sult og tørst, velbehag og ubehag – – – –

Der er i dag megen fokus på krop, sundhed og bevægelse.

Mange børn transporteres til og fra børnehuset i bil.

Det er derfor en vigtig opgave i institutionen dels at anspore og give muligheder for at børnene kan opleve glæden ved egen krop og ved bevægelse, dels i det sociale samvær at vægte opmærksomheden omkring kost, sundhed og det gode liv.

Vi gør brug af hallen, hvor der er plads til de store bevægelser og tumlelege.

I forbindelse med vores køkkenhave, Multihytte og båluger, bliver børnene udfordret kropslig, hvor vi graver, luger, bære, skrubber, skræller og rører. Disse aktiviteter er bl.a. med til at udvikle børnenes koordinationsevne, styrke og kropsbevidsthed.

Vi er ude stort set alle dage; i varme og tørre perioder tilbringes det meste af dagen ude, på kolde, våde dage er vi ude enten før eller efter frokost.

I vores små bede dyrker vi grøntsager, som vi f.eks. bruger når vi laver mad på bål (kartofler, rødbeder, porrer, krydderurter.)

I haven har vi frugttræer og – buske. Vi plukker mange solbær, som bliver til lækker solbærsyltetøj bl.a. til vores morgenmad.

Multihytten bruges spontant til brød, popcorn m.m. Vi planlægger bål-uger forår og efterår. Her inddrages børnene i madlavning på bål i en uge. Der opstår mange fine samtaler om mad. Derudover forsøger vi at synliggøre sammenhængen ”fra jord til bord” i vores køkkenhave.

Kost:

Vi tilbyder et sundt økologisk morgenmåltid hver dag med hjemmebagte boller, rugbrød, ost, knækbrød, rosiner, havregryn, havregrød, kornflakes, mælk, og hjemmelavet syltetøj.

Til frokost serveres vand til maden. Vi tilbyder formiddagsbrød og eftermiddagsmad, som består af frisk frugt og grønt og evt. brød. Hertil vand.

Vi har udarbejdet en kostpolitik, som forældrene får udleveret, når deres barn starter, derudover findes den også på vores hjemmeside.

Børnene har egne krus med navn på, og kan hele dagen selv hente vand.

Saftevand er til FEST.

Måltidernes hyggesnak bruges ofte til sammenligning af madpakker og snak om smag og sundhed.

Efter frokost tager vi gerne et hvil, hvor vi hører historie, musik eller lytter efter egne lyde.

Når vi holder børnenes fødselsdage, holdes det i barnets egen gruppe (dog ikke i ferieperioder) for at begrænse antallet af ”sukker-dage.”

Hygiejne:

I samarbejde med forældrene hjælpes de kommende skolebørn til selv at kunne klare alle toiletbesøg når de starter i skolen.

Vi øver god håndhygiejne.

Vi taler ofte med børnene om hygiejne, smitte og bakterier, om at holde sig for munden, når man hoster og om at vaske hænder.

Børnene skal vaske hænder efter alle toiletbesøg, og inden de spiser mad.

Nye børn hjælpes i begyndelsen, men de lærer det hurtigt; – det er dejligt med lovligt vand-plaskeri!

Vi har berøringsfri vandhaner på toilet.

Kost og krop indgår dog dagligt som en naturlig del af samvær og fælles spisning både morgen, frokost og eftermiddag.

Madpakkerne sammenlignes, og nye ønsker om indhold i madpakken rapporteres til forældrene.

Vi kan konstatere at forældrene støtter op vores målsætning med sunde og energifyldte madpakker.

I den årlige hygiejne-rapport, som udfærdiges af sundhedsplejersken, beskrives de fysiske rammer, hygiejne, kostpolitik og specielt hvad vi gør for at undgå smitte.

Den sidste rapport udtrykker tilfredshed med standarten.

Natur og naturfænomener.

Børnehuset ligger på landet, omgivet af en smuk, bakket natur, landbrug, vand og med rimelig afstand til skov. Vi skal ikke opfinde aktiviteter for at opleve natur. Det drejer sig om at være bevidst opmærksom overfor og fordybe sig i det, der ligger lige for.

For os er naturen sanser og oplevelser, sammenhæng, aha-oplevelser, liv og død, årstider, lys og mørke, plads, glæde. Noget vi værdsætter, og som vi er opmærksomme på ikke at tage for givet.

Naturen er alt fra edderkopper og biller til økologi og tordenvejr.

Legepladsen er rummelig, med plads til fysisk udfoldelse og med frugttræer, frugtbuske, urte- og blomsterbede.

I vores små bede dyrker vi grøntsager, som vi f.eks. bruger når vi laver mad på bål (kartofler, rødbeder, porrer, krydderurter.)

I haven har vi frugttræer og – buske. Vi plukker mange solbær, som bliver til lækker solbærsyltetøj bl.a. til vores morgenmad.

Multihytten bruges spontant til brød, popcorn m.m. Vi planlægger bål-uger forår og efterår. Her inddrages børnene i madlavning på bål i en uge. Der opstår mange fine samtaler om mad. Derudover forsøger vi at synliggøre sammenhængen ”fra jord til bord” i vores køkkenhave.

Legepladsen:

På legepladsen er der masser af plads til fysisk udfoldelse. Børnene cykler, flytter sand, løber stærkt, gynger, klatrer i træer og tager turen op ad bakken til rutsjebanen om og om igen.

Det er et sted, hvor de med sikkerhed kommer på alle årstider.

Der rodes meget i jorden, børnene skal nok finde et bart sted, hvor de kan lave mudder eller finde regnorme, som de opbevarer i en spand, indtil vi skal ind.

Vi ser på orme og hvepse i æbler, snegle i græsset, bænkebidere bag barken på de gamle træstubbe og brændestykker, mariehøns, som spiser bladlus, fugleunger, der er faldet ud af reden, flotte larver, der måske bliver til en sommerfugl.

Det regner og laver vandpytter, og det hule træ fyldes med regnvand. Om vinteren er vandet iskoldt og vanterne bliver ubehageligt våde og kolde. Nogle gange bliver det til sne og is, som knaser, når man går på den.

Om sommeren er regnvandet lunt og dejligt at hælde fra den ene spand til den anden. Når det regner, behøver vi ikke at vande urte- og blomsterbede.

Årstiderne:

Vi markerer årstiderne med vores traditioner: fastelavn, påske, Sankt Hans, lanternehygge og jul.

Lyset skifter.

Når det begynder at blive mørkt om morgenen, byder vores tændte lanterne velkommen.

At bruge de samme udflugtsmål på alle årstider, synliggøre årstidernes kendetegn og skiften.

Årstiderne og naturen oplever og sanser vi i fulde drag når vi er på tur til skov og ”vores” strand. Når vi går hjem er rygsækkene fyldt med ting vi har fundet: blade, svampe, brænde, sten eller krabber.

Meget af det vi finder i naturen, bruger vi hjemme i børnehuset til at udstille eller dekorere med.

Landbruget er tæt på os. Her følger vi også årstiderne og naturens gang. Vi ser, når der pløjes og sås, at markerne grønnes og skifter farve. De store høstmaskiner og roe-vognene på vej til sukkerfabrikken fanger alle børns opmærksomhed, og er basis for undring og spørgsmål.

Miljø:

Hvor vi end er i naturen, forsøger vi at inddrage miljø; hvordan passer vi på naturen, hvad er affald, der skal destrueres, og hvad kan forgå. Hvad gør ormene, og hvem spiser mit æbleskrog.

Kultur og kulturelle udtryksformer.

For os er kultur mindst to ting.

Kultur kan være kunstneriske udtryk som litteratur, malerier, musik, teater m.m., og kultur kan være andre nationaliteter, omgangsformer, værdier, vaner og traditioner som vi deler med andre.

Kultur som kunst og kreative udtryk:

Kunst er en måde at udtrykke og bearbejde oplevelser og følelser på.

Dette kan ske

– som en aktivitet, hvor de voksne serverer en oplevelse, – fx en koncert, et teaterstykke, en kunstudstilling, biblioteksbesøg, et bevidst udvalg af børnelitteratur

– som aktivitet sammen med børnene –

– eller som aktivitet på børnenes eget initiativ.

Vi tager på tur til biblioteket, både for at læse bøger eller se teater.

De fleste teateroplevelser, gør stort indtryk på børnene. De opleves og leges igen og igen i børnehuset, ofte i lang tid efter.

Vi hænger plakater op, og skriver lidt om indholdet, således at børnene kan videregive og dele oplevelsen med forældrene.

Vi mener, at vi via teater, højtlæsning, sanglege m.m. kan tilbyde dem en sanselig kulturel oplevelse, der involverer den enkelte i fællesskabet.

Børnehuset har en aftale med børnebiblioteket. Hver 2. måned kommer biblioteket med bøger til os, som vi kan bruge i hverdagen sammen med børnene. Som nævnt i bl.a. ”sproglige kompetencer” læser/fortæller/synger vi for alle børn hver dag enten i forbindelse med samling eller ved frokost/frugt. Derudover opstår der mange tætte situationer med en bog i sofaen.

At tegne og farve er meget populært. Både som alene-oplevelse og (mest) som fællesoplevelse. Her vendes tanker og oplevelser og grænser prøves af.

Papir, farver, sakse, lim og borde til at sidde omkring er tilgængeligt for alle børn.

Større projekter med fx maling igangsættes af de voksne. Vi har fået indrettet vores værksted, så der er mulighed for at tage en gruppe børn med derud. Små male projekter udfører vi på stuen.

Meget af det børnene laver, bliver hængt op i kortere eller længere tid.

 

Kultur som omgangsformer, traditioner og forventninger til opførsel:

Kultur kan også forstås som indforståede principper eller regler for samvær og opførsel. Kultur er noget, der forener os som mennesker

Det er vigtigt for barnet, at kende den kultur, det lever i. Det kan være en forudsætning for at forstå sig selv og sin omverden, og for at begå sig og blive accepteret. Og for engang at finde sit eget standpunkt.

I dag oplever vi mange forskellige kulturer. Der er ikke en endegyldig sandhed, meget er op til den enkelte, hvorfor barnet skal lære at agere i forskellige kulturer, nogle gange i løbet af samme dag.

Kultur kan knytte sig til det at være et folkeslag, fx de regler og normer der er for adfærd og normer i det at være dansk. Det kan også være den kultur, der er derhjemme/i familien, den kultur der er i børnehuset, den kultur der er i en børnegruppe – noget man aftaler sammen, noget som giver mening.

Her er kun få børn fra fremmede kulturer. Vi taler om, at de ser lidt anderledes ud, at de nogen gange får mad, der er en smule anderledes – og hvorfor.

Vi forsøger at synliggøre de traditioner, der knytter sig til den danske kultur, ved at fastholde traditioner omkring højtider, ved at synge gamle sange og salmer.

Til jul synger vi både nye sange og gamle salmer, både i børnehuset og sammen med familien i kirken.

Vi fortæller om de forskellige højtider og traditioner herved, der jo er meget synlige, da de ofte medfører en del fridage.

I december har vi også vores egne traditioner, såsom at, spise risengrød, få besøg af julemanden der kommer med gaver, børnejulefrokost, ønske glædelige jul, lave hemmeligheder, måske få breve fra nissen og endelig er julen også sang, hygge, nærvær og forventning.

Samtidig skaber institutionens egne årstidsbestemte traditioner vores egen kultur.

Vi har traditioner som fastelavn, påske, forårstema med så og spiretema, lanternehygge med inddragelse af familier, Hej skal vi lege?, Affaldsindsamling”.

 

Legen:

I børnehuset opleves og erfares livet rigtig meget gennem legen.

Legen er en af de første vigtige indføringer i den demokratiske proces, og barnet har her mulighed for at øve og afprøve kontakten til andre, lære hvilken effekt og hvilke konsekvenser dets handlinger har.

Det er derfor vigtigt for barnets læring, at vi giver tid til leg, plads og rum både ude og inde, således at børnene har mulighed for fordybelse.

Det er her de får mulighed for, på egne præmisser, at afprøve normer og regler, og finde nødvendigheden i at være fleksibel.

Det er også i legen at barnet har mulighed for at bearbejde oplevelser og indtryk.

Spørger vi barnet, er der ingen tvivl om at leg – det er det bedste.

 

Herunder kan du downloade vores udviklingsskemaer for vuggestuen.

 

Hits: 253