Pressemeddelelse

Bandholm Børnehus udvider fra 1. juni med plads til 10 børn i vuggestuealderen

Det privatejede Børnehus på Birketvej lidt udenfor Bandholm har i mange år været drevet som en integreret institution for børn i alderen 0-6 år. Men kun med plads til 6 børn i vuggestuen. Fra 1. juni åbner Bandholm Børnehus, efter tilladelse fra Lolland kommune, for i alt 10 pladser til børn i alderen 0-3 år, som kommer ud over de 20 børn i alderen 3-6 år, de allerede har. Allerede nu kan interesserede forældre skrive deres børn op til de nye vuggestuepladser i Bandholm Børnehus.

-Vi glæder os rigtig meget til at tage imod flere børn i vuggestuen. Vi har allerede ansat personale og rokeret om, så der bliver klar til dem fra den 1. juni, siger leder af Bandholm Børnehus Pia Rasmussen-

Ledelsen glade for udvidelsen – Vi ser frem til at kunne tilbyde endnu flere forældre fra Bandholm og omegn, at få passet deres små børn i nærområdet. Vi har i noget tid manglet 0-3 års pladser i området, så vi er rigtig glade for denne her løsning, som både styrker Bandholm Børnehus og ikke mindst lokalområdet siger formand for bestyrelsen Jan Johansson.

Bandholm Børnehus har eksisteret som daginstitution i mere end 50 år, hvor af de sidste mange år har været som privat daginstitution. Vi oplever stor opbakning til vores institution, som jeg tror bunder i den tryghed, de ansatte giver børnene hver dag, samt deres brug af de gode faciliteter ude som inde, og hvor der gennem de sidste par år er opbygget et godt samarbejde med lokalområdet siger formand for bestyrelsen Jan Johansson.

Daglig leder Pia Rasmussen er enig med Formanden for bestyrelsen Jan Johansson og supplerer, vi oplever også at forældrene vælger os til, fordi vi er en lille integreret institution, hvor der er plads til det enkelte barn og hvor nærvær bliver prioriteret højt.

Økologisk Certificering på vej

Udover at gøre klar til udvidelsen af vuggestuepladser, så er Børnehuset på vej til at blive certificeret med det Økologiske Spisemærke – en mærkningsordning kontrolleret af Fødevarestyrelsen som viser, hvor stor en del af Børnehusets indkøb af føde- og drikkevare der er økologiske. Det har især relevans for vuggestuebørnene, da de i løbet af dagen udelukkende får mad indkøbt af Børnehuset.

-Vi har de sidste 5 år haft stort fokus på at købe danske produkter og ikke mindst økologisk. Det er ikke noget vi har skiltet med, da vi har fundet det helt naturligt. Men vi er blevet opmærksomme på, at flere og flere forældre efterspørger økologi til deres børn, så nu har vi besluttet at få en officiel mærkning der giver mulighed for at skilte med et af vores fokusområder i Børnehuset siger daglig leder Pia Rasmussen-