Praktiske oplysninger

VÆRDIGRUNDLAG    |    POLITIKKER    |    PRAKTISKE OPLYSNINGER    |    BESTYRELSE    |   PERSONALE   |    MADORDNING


Praktiske oplysninger [ download ]

PRAKTISKE OPLYSNINGER:

Aflevering/afhentning:

I skal give besked på Tabulex hvis:

Andre henter jeres barn.

Jeres barn holder fri eller er syg.

 

Børneulykkes forsikring:

Institutionen må ikke have en fælles børneulykkesforsikring, derfor er det vigtigt at I har en børneulykkeforsikring selv.

 

Brobygning:

Vi benytter læringshjul som udgangspunkt for samtalen ved overgang fra:

Vuggestue/Dagpleje til børnehave

Fra børnehave til SFO/skole.

 

De første dage:

Vi er bevidste om, at opstart i Bandholm Børnehus er en forandring, ikke kun for barnet men også for forældrene. Det er helt naturligt at barnet reagerer på at blive afleveret i Børnehuset. Barnet bliver som oftest ked/vred/frustreret og giver udtryk for det ved at græde. Vi trøster barnet og skaber herved en tryg tilknytning og god relation til jeres barn.

Som forældre har I fokus på jeres barn.

Vi har fokus, både på det enkelte barn og hele børnegruppen. Vi tager hensyn til hele børnegruppen og det enkelte barn i børnegruppen.

Vi har fokus på tavshedspligt og pædagogiske arbejdsopgaver.

Vores fornemste opgave er at skabe en relation til jeres barn, der bygger på tryghed, som vi kan bygge videre på, således at jeres barn udvikler sig, trives, dannes og lære.

 

Vi anbefaler følgende opstart (gældende for vuggestue og børnehave):

Vi tilknytter primærpædagog til at tage mod barnet.

 

Dag 1: Mor og far/ Far eller mor er med. Barnet kommer kl. 9-10

Dag 2: Mor og far/ Far eller mor er med. Barnet kommer kl. 9-10

  • Det er vigtigt at det er samme forældre, der er med begge dage.

Dag 3: Barnet afleveres kl. 9 og er her i 5 -30 min.

  • Barnet siger farvel til forældre sammen med primærpædagog. Når forældrene kommer igen, siger barn og forældre farvel til primærpædagog.

Dag 4: Barnet afleveres kl. 9 til primærpædagog og er her i 10-60 min.

  • Barnet siger farvel til forældre sammen med primærpædagog. Når forældrene kommer igen, siger barn og forældre farvel til primærpædagog.

Dag 5: Barnet afleveres kl. 9 til primærpædagog og er her i 1 -2 timer.

  • Barnet siger farvel til forældre sammen med primærpædagog. Når forældrene kommer igen, siger barn og forældre farvel til primærpædagog.

 

Dag 6: Barnet afleveres kl. 9 til primærpædagog og er i her i 1-3 timer.

  • Barnet spiser eventuelt med.

Dag 7: Barnet afleveres kl. 9 til primærpædagog og er i her i 1-3 timer.

  • Barnet spiser med.

Dag 8:  Barnet afleveres kl. 9 til primærpædagog.

  • Barnet spiser og sover med. Barnet hentes efter at have sovet.

Dag 9:  Barnet afleveres kl. 9 til primærpædagog.

  • Barnet spiser og sover med. Barnet hentes efter at have sovet.

Dag 10:  Barnet afleveres kl. 9 til primærpædagog.

  • Barnet spiser og sover med. Barnet hentes efter frugt kl. 14.30.

Ferie:

I skal give besked på Tabulex, hvornår jeres barn holder ferie og respektere tidsfristerne. Hvis I ikke har givet besked indenfor tidsfristen, forventer vi at jeres barn holder ferie.

I ferieperioder, hvor jeres børn kommer, skal I angive tidspunkter for aflevering og hentning. Dette skyldes at vi planlægger åbningstider og personalets timer efter jeres behov. I bedes respektere åbningstiderne. Tid som bruges uden børn og udenfor åbningstid, går fra alle børn.

 

Vi forventer at alle børn holder ferie. Børn har på lige fod med voksne behov for ferie. Ferie er mulighed for at koble fra hverdagens, til tider hektiske struktur. Det er sundt at komme ud af dagligdagens rytme, komme ned i gear og opleve ro. Når børnene kommer ned i gear og oplever ro, er det betydeligt lettere at bearbejde alle indtryk fra Børnehusets hverdag og det styrker børnenes trivsel og udvikling. Børn spejler sig mest i sine forældre. I ferier er der mulighed for at skabe tætte relationer mellem forældre og børn, som har afgørende betydning for børnenes udvikling af personlige og sociale kompetencer.

Husk børn også har brug for en fridag i ny og næ.

 

Forældresamarbejde:

I tilbydes 3 samtaler i løbet af tiden i vuggestue og børnehave:

”Den første samtale”

”Fødselsdagssamtale”

”Overleveringsamtale.”

Til samtalerne får I udleveret en dagsorden.

Alle børn mellem 2,10 år og 3,4 år bliver tilbudt en sprogvurdering, der vil vise, om vi sammen skal gøre en ekstra indsats.

I vuggestuen gør vi brug af læringshjul som udgangspunkt for samtalerne.

I børnehaven gør vi brug af læringshjul som udgangspunkt for samtalerne.

Der afholdes 1 forældremødet om året. Det er i marts, og med valg til bestyrelsen.

Vi forventer, at I holder jer informeret via tavlerne, Tabulex og hjemmeside.

Vi forventer at 1 fra hver familie deltager ved forældremøder og arrangementer i børnehuset. Det har stor betydning for jeres barns trivsel, når de oplever at I støtter op om deres børnehus.

 

Fødselsdage

Aftal med stuens personale, hvordan barnet holder fødselsdag.

Vi holder gerne barnets fødselsdag i børnehuset eller hos jer, hvis vi bliver inviteret.

I børnehuset fejrer vi fødselsdag ved at sætte flag op ved indgangen og på stuen, vi hænger ”tillykke skilt” op på garderoben. Til frokost eller frugt samler vi børnene, hvor vi synger fødselsdagssang, giver en lille gave og hvis barnet har lyst, er der mulighed for at dele lidt ud.

Holder I privat børnefødselsdag, må I kun dele invitationer ud, hvis det er til alle stuens børn.

 

Garderoben

Vi er ude stort set alle dage.

Som forældre har I ansvaret for barnets garderobeplads.

Sørg for, at der mindst er, et sæt skiftetøj, inde fodtøj, overtøj og ude fodtøj til vejret og årstiden. Så har personalet mulighed for at hjælpe jeres barn med at blive klædt hensigtsmæssigt på.

Skriv navn i barnets tøj og læg tøjet klart, således at barnet kan nå det. Når barnet kan nå sit tøj, støtter det barnets udvikling både motorisk og i at blive selvhjulpen.

Af hensyn til rengøring bedes I sørge for, at der ikke står fodtøj på gulvet, når I har hentet jeres barn.

Hver fredag skal I tømme garderoben, således at den kan blive gjort rent.

 

Garderobens indhold:

 

Forår/Efterår

2 sæt skiftetøj

Termotøj

Regntøj

Solhat

Tynd hue

Gummistøvler

Kondisko/sandaler

 

Sommer

2 sæt skiftetøj

Regntøj

Solhat

Tynd hue

Gummistøvler

Kondisko/sandaler

 

Vinter

2 sæt skiftetøj

Termotøj

Flyverdragt

Hue/vanter

Halsedisse

Tynd hue

Vinterstøvler

Sutsko

 

 

 

Gensidige forventninger

Når jeres barn starter hos os, har I sikkert nogle behov og ønsker for jeres barns hverdag og for vores samarbejde.

Har I brug for råd, vejledning, undrer I jer eller har I brug for en snak om løst og fast, afsætter vi gerne tid til dette.

Det er af stor betydning, at vi positivt samarbejder om at støtte og hjælpe barnet bedst muligt. Derfor er det vigtigt, at I og personalet gensidigt informerer hinanden om betydningsfulde ændringer eller oplevelser, der kan tænkes at påvirke barnet.

 

Kostpolitik

Vi har madordning for vuggestue og børnehave. Madordningen koster 450 kr. pr. måned.

Madordningen er tilrettelagt ud fra vores vision herom. Der serveres varieret og sund kost. De fleste måltider er brød med pålæg og enkelte dage en lun/varm ret.

For yderligere information se ”Madordning – Vores vision” og ”Kostpolitik” på hjemmesiden.

 

Legetøj

Børnene må gerne medbringe eget legetøj, men Bandholm Børnehus kan ikke påtage sig ansvaret for det.

 

Lukkedage

Fredag efter Kristi Himmelfartsdag.

Grundlovsdag 5.juni

Sommerferie i uge 29.

Juleaftensdag 24.december.

Nytårsaften 31.december

 

Lus:

På et forældremøde er det besluttet at personalet skal ringe og orientere forældrene, når de opdager at barnet har lus. Institutionen har en luseshampoo stående som forældre kan ”låne” med hjem. De skal købe ny og aflevere til institutionen.

 

Samarbejdspartner:

Landsorganisationen Danske Daginstitutioner; konsulentvejledning, rådgivning, pædagogisk vejledning.

Lolland kommune; pædagogisk tilsyn, hygiejne tilsyn, ergoterapeut, talepædagog, indskolingskonsulent og pædagogisk vejledning.

 

Sprogvurdering:

Vi sprogvurderer alle børn i alderen 2,9 til 3.4 ud fra det landsdækkende materiale fra Børn og sprog.

Vi tilbyder sprogvurdering til børn i alderen 2 år, såfremt vi mener at det vil gavne barnets udvikling, trivsel, dannelse og læring.

 

Sygdom

Er Jeres barn syg eller holder fridag, vil vi gerne have besked via Tabulex.

Vi kontakter Jer, hvis Jeres barn bliver syg her i institutionen. Jeres barn er raskt, når han/hun igen kan deltage i dagligdagen i institutionen. Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer og anvisninger for ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge”

Vi giver medicin, hvis der er tale om en kronisk sygdom og kun efter lægens anvisning.

 

Tabulex

I får udleveret informationsmateriale til Børnehusets Tabulex, når jeres barn starter hos os.

På Tabulex får I adgang til en masse informationer, såsom kontaktoplysninger på legekammerater, nyt fra institutionen, ferieblanketter, arrangementer, billeder fra hverdagen m.m.

Det er yderst vigtigt at I udfylder barnets stamkort, således at vi har alle relevante oplysninger og tilladelser.

 

Tavshedspligt:

Alt personale er underlagt tavshedspligt. Dette indebærer at alle personlige oplysninger om jer og jeres barn er under tavshedspligt.

 

Traditioner

Vi har en del traditioner i løbet af året.

I kronologisk rækkefølge er det:

Fastelavn. Forårs-båluge. Sankt Hans. Så og plante-Bedsteforældredag. Efterårs-båluge. Lanternefest. Jule klippe/klistre bedsteforældredag. Jul.

 

Hjemmeside

På vores hjemmeside, finder I nyheder, læreplaner, kostpolitik, børnemiljøvurderinger m.m.